|
Båden Jehu
Jehu er en kopi af en passagersump fra 1700 tallet. Båden er bygget i 1996 af Hasse Holmström, med Ålands skötbåtsforening som bygherre.
Er du heldig kan du på biblioteket få fat i en fin bog om båden og byggeriet: Per-Ove Högnæs, Jerker Örjans, "Med folk och fisk över Ålands Hav".
Længde 12,7m.
Længde med klyverbom 16,3m.
Bredde 4,5m.
Sejlflade ca. 100m2
Dybgående 1,5m.
Deplacement ca. 13 ton.
Maskine Volvo MD 50hk.
Båden er bygget i fyrretræ og bordlægningen er samlet med enepinde og kiler.
Der er 8 køjepladser ombord og der laves mad på et marinespritkøkken med to blus.
Sejlene er følgende:
Gaffelstorsejl, med eet fald, kort pik, helvedes lang bom, skødet på løjbom over agterstævnen. 3 reb i storen.
Stagfok, med skinkelblokke i skødebarmen. Løber på enepindsløjerter, efter gammel model.
Flyvende klyver på løs bom, ikke ulig Viktoria, blot uden udhalerring.
Topsejl på rå, mest til medvind.
Lidt om ordet "passagersump". Den første del af ordet giver sig selv. Ordet "sump" betyder her "dam" på dansk og referer til den store dam i agterskibet. På dansk ville man måske sige "passageropkøberkvase" Jehu. Båden sejlede altså folk mellem Sverige og Finland, samtidig med at den drev handel med frisk fisk i storbyerne Stockholm og Åbo.
Lid betragtninger om at sejle Jehu.
Jehu er som alle brugsbåde et kompromis i mellem at opnå de bedst mulige sejlegenskaber, samtidig med at den skal opfylde sin funktion som passagersump. For at kunne opfulde sin funktion er Jehu altså endt med en vægt på 13 ton til sine 12,7 meter over stævnene. En pæn del af denne vægt udgøres af vandet i agterskibets dam.
Når man sejler Jehu må man altså udvise en del "rettidig omhu", da den ikke blot lader sig standse på et par bådlængder og desuden er langkølet og derfor har en betragtelig vendekreds. Til dette må man lægge at bommen er meget lang og at det tager mellem 5 og 10 minutter at bjærge og beslå storsejlet. Når man vel har storsejlet nede og har startet "mukkebikken" vil forskibet være tilbøjeligt til at drive ned i vinden, da det er noget lettere end agterskibet.
På grund af skruens vridning vil Jehu være mere tilbøjelig til at ville dreje og bakke til bagbord, end til styrbord. Derfor vælger jeg som regel at lægge til med styrbord, dersom det er muligt. Altså ikke en båd man bare lige sejler ind og "styler" med i et lille havnebassin. Men i skrivende stund kan jeg da berette at vi sejlede ud fra Store Karlsø og også sejlede ind i Visbys store svajbassin.
En anden vigtig ting at forstå omkring Jehu er at Ålændingene på den tid ikke havde lov at bygge både eller skibe med dæk, en form for monopolisering fra købstederne. Derfor er Jehu altså en åben båd og beregnet på skærgårdssejlads, eller kystnær sejlads.
Da Jehu jo er en bådtype fra 1700 tallet var der jo ikke noget der hed Arbejdstilsynet på den tid. Derfor er der altså en del steder ombord, hvor man skal vide at her er tale om "en uafskærmet maskine". For eksempel gør bommens ca. 12m. at en ufrivillig bomning ikke er en mulighed. Man står heller ikke og hænger nede ved løjbommen når der bommes, - det kan koste en finger eller to (ER sket på jehu), hvis du får dem i klemme mellem skødeviseren og stopperringen på løjbommen. Af hensyn til besætningens mødre og kærester vil jeg undlade at fortælle mere.
Når alt dette er sagt er jehu "bags of fun" og en spændende udfordring. Besætningen er stadig lidt betuttede over at have så meget plads og komfort, selv om de dog er begyndt at brede sig og har fundet deres favoritpladser.
/Johannes
|
|